Udviklet i Tyskland
Personlig rådgivning
Cloudbaseret produktstyring
Sikker betaling
Eksklusivt til erhvervskunder
Skålbåre med person op ad skrå væg
Nyheder Redningskoncept

Casestudie Energi Viborg Vand A/S: SmartEm’s redningsløsning til redning fra højder og dybder

Et tæt samarbejde med vore kunder, har lært os at der ikke kun er behov for godt udstyr; men behov for komplette løsninger. Redningsopgaver er forskellige og kræver specifikke løsninger. Udstyr til redning på land, i vand, fra højder, fra dybe brønde har kun værdi hvis løsningen er effektiv, er grundigt risiko analyseret og dokumenteret. For at kunne hjælpe vore kunder med komplette løsninger samarbejder SmartEm med en teknisk specialist i Danmark. Ralf Søndergaard designer og udvikler komplette redningsløsninger hvor vore produkter sammensættes med andre for at skabe specifikke løsninger. Ralf Søndergaards evne til at sammensætte de bedste produkter, fra forskellige brands, for at opnå den rigtige løsning, gør ham til det perfekte match for SmartEm.

Sikkerhed på danske arbejdspladser

Danske virksomheder og danske myndigheder har øget fokus på arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø. Virksomhederne skal sikre, at en effektiv redning kan gennemføres ved ulykke. Grundige risiko vurderinger gennemføres for at forebygge ulykker og samtidig sikre, at en redning kan gennemføres.

“Der er mange ulykker og ofte alvorlige. Mange kunne være undgået ved at udvikle mere sikre arbejdsmetoder og redningsløsninger”

Ralf Søndergaard, teknisk specialist

Arbejdsgivere pålægges større ansvar. Specielt i forhold til de mere branche-specifikke ulykker, hvor redningstjenesterne, på grund af manglende specialudstyr eller redningsplan, ikke altid vil være i stand til at udføre en effektiv redning. Her ser Ralf Søndergaard en tendens til, at den enkelte virksomhed får pålagt mere og mere ansvar for at have redningsplaner, og det fornødne udstyr hertil.

Casestudi Energi Viborg Vand A/S – en færdig redningsløsning på kun 4 arbejdsdage

Det nye case-studie, af det danske forsyningsselskab Energi Viborg Vand A/S viser, hvordan behovet for redningsløsninger hurtigt kan opstå, og hvordan de kan laves på kort tid. Energi Viborg Vand A/S er blandt andet ansvarlige for spildevandrensning i kommunen og har derfor behov for at udføre vedligeholdelse og renovation af store tomme spildevandstanke. Under renoveringen, af netop en af disse procestanke, skulle en komplet redningsplan, efter påbud fra arbejdstilsynet, udtænkes på meget kort tid. På grund af procestankens specielle form og størrelse, måtte redningsplanen laves specifikt til dette formål, og Energi Viborg kontaktede derfor SmartEm. Thomas Christensen, den ansvarlige projektleder, blev opmærksom på SmartEm’s skålbåre og hvor mange formål den kan bruges til, gennem en Youtube-video fra SmartEm der viser, hvordan skålbåren bliver brugt hos Rescue Center Denmark.

Specielle forhold i procestanken med meget skrå vægge

Sammen med Ralf Søndergaard udviklede vi en samlet redningsløsning, som er skræddersyet til de specifikke omstændigheder. Løsningen som helhed består af et hejseenhed og Skålbåren, som ydermere kan sammensættes med en oppustelig ponton, hvis der skulle være vand i tanken. Hjulene og glideskoene på båren gør, at båren kan trækkes op af de skrå vægge via hejseenheden, som enten kan betjenes manuelt eller med en boremaskine. Hjulene gør det ydermere muligt at transportere alt udstyret nede i båren og derved komme hurtigt til ulykkesstedet.

Manuelt eller med boremaskine trækkes båren op via hejsenheden

Som en all-rounder, er skålbåren ideel til de forskellige krav et forsyningsselskab stiller. En lodret redning fra højder er også mulig ved hjælp af den justerbare løftestrop. Utallige løsninger kan udvikles, da båren let og elegant kan konverteres fra en funktion til en anden. Perfekt til lodret og vandret redning fra højder, alt i alt en fantastisk “platform” at arbejde med.

“For mig er SmartEm’s skålbåre ikke bare en båre, men en løsningsplatform”

Thomas Bjerggaard Christensen, Projektmanager, Energi Viborg Vand A/S

En hurtig implementering af redningsløsningen var afgørende for Energi Viborg Vand A/S. Tidsfristen – fastsat af arbejdstilsynet – var kort, og opgaven var vanskelig, derfor var Ralf Søndergaard på besøg hos Energi Viborg med en demo-løsning, allerede dagen efter de kontaktede os. Kun to dage efter var en detaljeret redningsløsning klar og godkendt. Derudover blev der oprettet dokumentation og desuden en grafisk forklaring på, hvordan redningen udføres, så enhver ansat vil være i stand til at udføre redningen. Efter fire dage modtog Energi Viborg et komplet sæt redningsudstyr, inklusive den fornødne træning og dokumentation, som opfyldte de danske myndigheders krav. På den måde kunne Energi Viborg hurtigt og trygt fortsætte renoveringer og vedligehold af deres tanke.

Redningsløsningen med den oppustelige ponton, øves i tank med vand.

Dette tætte og professionelle samarbejde med Energi Viborg motiverede os, til fortsat at udvikle specifikke redningsløsninger til kundespecifikke krav.



Kommentarer

0 Kommentarer indtil videre